Nyhedsarkiv 2013

19. april

Telefonproblemer

Vi har for øjeblikket problemer med telefonerne og må bede dig ringe igen senere.

5. april

Problemer med telefonerne

Der er i øjeblikket problemer med telefonerne. Der arbejdes på at finde en løsning.

25. marts

Nye telefontider fra 1. april

Fra 1. april 2013 får vi nye telefontider. Du kan efter denne dato ringe til os mandag, tirsdag, torsdag og fredag i tidsrummet 10:00-15:00. Onsdag har vi lukket for telefonerne.

18. marts

SVU og konfliktvarsel

På baggrund af den varslede konflikt mellem arbejdsmarkedets parter er der 2 situationer, som har indflydelse på udbetaling af SVU.

 

1. Du er selv ramt af konflikten – enten lockout eller strejke

 

Du skal starte på uddannelsen:
 

Der må ikke udbetales SVU til en uddannelsessøgende, der er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt.

Hvis du skal starte på en uddannelse med SVU samme dag, som konflikten bryder ud eller mens konflikten kører, anses du for omfattet af konflikt, og du har derfor ikke ret til SVU, så længe konflikten løber.

Ønsker du efter konfliktens ophør at tage uddannelsen med SVU, skal du søge på ny.

 

Du er i gang med uddannelsen:
 

Retten til SVU bevares, hvis du er startet på uddannelse med SVU forud for konfliktens begyndelse.

 

 

 

 

 

 

2. Uddannelsesstedets lærere er ramt af lockout

 

Du skal starte på uddannelsen:


Hvis du ikke er en del af konflikten og skal starte på en uddannelse, som er konfliktramt, er der ikke ret til SVU.

Ønsker du efter konfliktens ophør at tage uddannelsen med SVU, skal du søge på ny.

 

Du er i gang med uddannelsen:


Hvis du ikke er en del af konflikten og er i gang med en uddannelse, som bliver konfliktramt, vil du få SVU frem til udgangen af den uge, hvor konflikten starter.

Ønsker du efter konfliktens ophør at genoptage din uddannelse med SVU, skal du søge på ny.

 

8. marts

Udbetaling af SVU

Udbetalingerne af SVU er blevet afvist af nemKonto-systemet. Vi arbejder på at finde fejlen og få udbetalingen gennemført.

5. marts

Ny SVU-lov sammenskriver ændringer

Der er kommet en ny SVU-lov, Lovbekendtgørelse nr. 206 af 27. februar 2013 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Der er tale om en sammenskrivning af den gamle SVU-lov med de ændringer, der er sket på SVU-området fra 2010 og frem til nu.

4. marts

Ny adresse for SVU-administrator ved UC Syd

På grund af en intern omstrukturering af arbejdsopgaver hos Professionshøjskolen Syd University College (UC Syddanmark) er SVU-administrator fra den 3. marts 2013 flyttet fra afdelingen Studievalg Sydjylland i Kolding, til afdelingen Uddannelseskontoret i Esbjerg.

Den nye adresse for er:

Professionshøjskolen Syd University College
SVU-administrationen
Uddannelseskontoret
Degnevej 16
6705 Esbjerg Ø

Mail og telefonhenvendelse til den ny afdeling kan ske på:

Mail: uddannelseskontoret@ucsyd.dk
Telefon: 72 66 22 50

28. februar

Ny SVU-bekendtgørelse

Der er nu kommet en ny SVU-bekendtgørelse, som er en sammenskrivning af den gamle SVU-bekendtgørelse med de ændringer, der er sket på SVU-området fra 2010 og frem til nu.

Se Bekendtgørelse nr. 176 af 23. februar 2013 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen) på Retsinformation.

 

17. januar

Problem med ustabile telefoner løst

De driftsproblemerne, vi har haft med telefonerne, er nu løst.

10. januar

Nyt ansøgningsskema på videregående niveau

Fra 1. januar 2013 er det ikke længere er muligt at få SVU til kvæginseminøruddannelsen. Ansøgningsskemaet til uddannelse på videregående niveau er derfor ændret.

9. januar

Ustabile telefoner

Der er i øjeblikket ustabil drift på vores telefoner. Vi arbejder på at løse problemet.

Valid HTML 4.01!